torsdag den 27. november 2014

"Er du ikke stoppet som ultraløber?"

D. 27. april annoncerede jeg mit farvel til ultraløb, så det er vel meget passende, at det bliver d. 27. november, at jeg officielt annoncerer, at jeg vender tilbage til ultraløb i 2015. 

Der er stadig mange, der ikke har hørt, at jeg blev tilmeldt Thames Path 100 i begyndelsen af august, og jeg bliver derfor gang på gang konfronteret med ordene "Er du ikke stoppet som ultraløber?" Jo, det var jeg! Fuldstændigt! Helt og aldeles færdig med de lange distancer! Altså lige til jeg indså, at jeg er ultraløber helt ind i hjertekulen, og selv om jeg holder meget af at løbe marathon, så er det ultraløb, der for alvor sætter brand i drømmene.

Fra d. 27. april: Dette er imidlertid ikke den vigtigste "annoncering" i dag. Det bliver, at jeg efter mange og svære overvejelser vælger at stoppe som ultraløber. Helt sikkert for i år og med stor sandsynlighed permanent, men man skal jo aldrig sige aldrig. 

Det blev kun til 1 ultraløb i år: Espoo i februar, så jeg fik ret i, at der ikke kom flere løb i år. Godt jeg fik taget et forbehold for, at beslutningen var permanent :-)

For mig er at løbe ensbetydende med at løbe langt. Ikke i det daglige, men som mål med træningen. Jo, 10-15 km på en grå hverdag er langt for hovedparten af løbere, men for mig er det også en slags terapi. Jeg har løbet boblende af glæde, nedbrudt af sorg, ulykkelig af savn. Betydningsfulde ting er blevet gennemtænkt, og store beslutninger er truffet på træningsture. Der er også mange ting bliver aldrig til noget, for når jeg igen bliver ramt af "hverdagens fornuft", så er det sjældent helt så let, som når en idé plantes i løbets eufori. Det er nok det kick, jeg har savnet allermest: de talløse dagdrømme. 




onsdag den 26. november 2014

Info om Copenhagen Half Marathon er klar

1. december kl. 12.00 starter slaget til Copenhagen Half Marathon. Siden løbet blev annonceret, er det blevet flyttet 1 uge frem, så det nu afholdes d. 13. september 2015. På den først planlagte dato afholdes det populære Friløbet 10 km, og det er ikke hensigtsmæssigt med 2 store løb i samme by på samme dato, så det er en fornuftig beslutning. Desuden ligger det bedre for os, der også skal løbe Berlin Marathon :-)

Hjemmesiden er nu klar med info om rute, pris, tilmelding osv. Startgebyret bliver 450 kr. inkl. en T-shirt. Det er meldt ud, at der ikke bliver tale om deltagerbegrænsning.

Der er tale om en lang rundstrækning gennem Københavns gader



søndag den 23. november 2014

Frost Cup 1. afdeling

Det vil være at lyve, hvis jeg skrev, at jeg havde glædet mig til at være tilbage i konkurrence i dag, også selv om der kun var tale om 12 km!

Det er 5 uger siden, jeg knaldede lilletåen ind i en dørkarm, og det har været minimalt, hvad jeg har fået trænet i skadesperioden. Som bekendt klippede jeg hul i en løbesko, men den efterfølgende voldsomme hævelse af forfoden lagde igen en dæmper på at starte op for tidligt. 

Men i dag kom jeg for første gang i et par helt almindelige løbesko igen :-) Det var lidt tvunget af den omstændighed, at jeg er tilmeldt Frost Cup gennem Novo Gruppens Løbeklub med gratis startnummer, og hvis jeg udebliver fra mere end 1 ud af 5 løb, skal der betales 100 kr. pr. manglende løb. En meget fair ordning, der sikrer, at man ikke tilmelder sig alverdens løb (vi får tilbudt 70-80 løb pr. år), men ikke stiller til start.

Jeg er tilmeldt 10 km-distancen, men lige netop i dag havde arr. valgt at "tilbyde" 2 ekstra km, så vi skulle løbe 2 x 6 km med 3 stigninger pr. omgang. Jeg lover jer, at jeg troede, jeg skulle dø, da jeg ramte den sidste bakke lige før 10 km! Dér slog den manglende kondition igennem, men de sidste 2 km blev dog hevet hjem med en sluttid 1:06:25, hvilket rækker til en 10. plads i klassen Dame 50+

Næste løb er d. 14/12 i Herlev.

torsdag den 20. november 2014

VM er fredag! Og Berlin kalder igen :-)

Først iler jeg med en rettelse: VM starter FREDAG, ikke lørdag som jeg fik skrevet i går. Desværre er jeg til julefrokost, så jeg må satse på opdateringer på Facebook som den hurtige løsning.

Startliste

I dag har jeg modtaget en mail, at jeg har fået startnummer til Berlin Marathon 2015. Modsat sidste år bliver der ingen 2. runde af startnumre, da man bliver trukket for startgebyr med det samme. Sidste år skulle man aktivt betale, når man fik en mail, at man havde fået startnummer, og det har formodentligt været et kæmpe arbejde med folk, der har trukket sig, glemt at betale osv., så man i år skrider direkte til betaling.

onsdag den 19. november 2014

IAU´s info om hvordan man kan følge VM 100 km

Dear IAU Friends,

We are getting all set for the 27th IAU 100km World Championships. Almost all the federations have arrived and the stage is set for the opening ceremonies tomorrow. Please see the attached media release for the event.

You can follow the race live at home. The following site: http://www.stuweb.co.uk/ will carry results. You can also like the facebook page and follow the twitter page for the race site at this website as well. This will allow you to follow the race from the comfort of your home.

There will also be an opportunity for you to “watch” the live race. The LOC will have three cameras set up on the course and you will be able to watch action from different areas on the course. You can watch this at: http://lifeinaspire.qa/

This time around as well we have tried to bring the elite international running community closer to the community in Doha. This has included trips to local schools, training run with the community runners and a chat session with the international athletes where Doha runners can ask questions.

On Thursday we have the Medical Conference, Press Conference, Congress, Technical Meeting and the Opening ceremonies.

On a separate note, the 50km World Trophy Final went very well. Collen Makaza and Emily Harrison won the tenth version of the event. Post Race Report is attached.

We are all looking forward to the first ultra world championships in the Middle East. If you have any questions, please do not hesitate to contact us.

Yours in Sport,
Nadeem Khan
Director of Communications

VM 100 km i Doha

På lørdag kl. 18 (kl. 16 dansk tid) løbes VM 100 km i Doha, Qatar og Danmark stiller med 2 repræsentanter: Brian Arreborg Hansen (7:14:21 til Stockholm Ultramarathon, august 2014) og Pia Joan Sørensen (8:19:58 til Copenhagen Ultramarathon, april 2014). Der er tilmeldt knap 200 løbere fra 39 lande.

Ruten (video)



tirsdag den 18. november 2014

At løbe med pandelygte

Både i sidste uge og i denne uge har vi på arbejdet snakket om folk, der træner med pandelygter, og hvor generende det er for bilisterne, når man glemmer at rette lyset mod jorden, men i stedet for bruger lyset som lygte a la cykellygte. Nu går politiet ud og advarer præcis mod denne brug af pandelygter.

mandag den 17. november 2014

7,5 km :-)

Så er jeg igen tilbage i løbeskoene, og jeg er startet forsigtigt ud med 7,5 km. Jeg havde taget skoen med hul i på, men eftersom hævelsen er faldet, virkede det som om, at den ikke sad ordentligt fast på foden. Så i morgen bliver det til den første tur i ugevis med "normale" løbesko på. Håber det går godt :-)

fredag den 14. november 2014

Weekend i Jylland

Forleden dag talte jeg lidt med min fysioterapeut om min skade i tåen. Prognosen var ikke videre opløftende: 6-7 uger hvis der er tale om et brud (og så burde tåen have været sort og blå, hvilket den ikke har været i nævneværdig grad) og længere hvis der er tale om en forstuvning med forstrækning er sener og led. Jeg lover jer, at jeg er ved at være på desperationens rand efter 14 dage uden at have løbet, og gæt selv om jeg har lavet noget alternativt...

Jeg skal afsted på weekend i Jylland, hvor planen var, at jeg skulle have løbet 6 timers løb i morgen. Nu bliver det "kun" til en dejlig lang weekend med min familie, da jeg tager afsted her til formiddag, og det bliver uden løbeskoene i bagagen. Men på mandag tager jeg altså chancen igen og tester foden/tåen af. Min eneste trøst er, at sæsonen og de mange tilbud om løb går på hæld, hvilket giver mig ro til at genopbygge formen hen over vinteren. For sæsonen 2015 må da tilhøre mig???

Mange følger Jesper Olsen, og han er i gang med sin første "rigtige" konkurrence efter World Run ll og et par års restitution. Siden mandag har han løbet 6 dages løb i Florida, og i følge resultatlisten fører han efter knap 90 timer løbet. 6 dage = 144 timer når du klikker på Timing & Results.

Fra på mandag, hvor jeg starter op igen, kommer bloggen også op på normalt niveau igen. GOD WEEKEND.

tirsdag den 11. november 2014

Foredrag med triathlet Camilla Pedersen

Danish Sports Academy v/ Brian Dåsbjerg afholder foredrag med triathlet Camilla Pedersen torsdag d. 11. december kl. 17 i Rødovre. Desværre er jeg på aftenvagt, så jeg kan ikke deltage, men måske er der andre, der har lyst til at høre Camillas fantastiske historie.

Her er oplægget:
Koma i 2013 og verdensmester i 2014. Camilla Pedersen er i 2014 nomineret som Årets Danske Sportsnavn, det er hun på baggrund af den fantastiske præstation hun har leveret, at gå fra koma og til at blive verdensmester, alt sammen inden for et år. Så kom den 11. december kl 17.00 til et super spændende og ikke mindst meget inspirerende foredrag.
Pris kr. 75. Betales på dagen enten via dankort, mobile pay eller kontant.
Blandt de fremmødte trækkes der lod om et Garmin Forerunner 920XT og en Fysiologisk Triathlontest.


mandag den 10. november 2014

I FORM / Aktiv Træning Powerweekend 2015

Med risiko for at få I FORM på nakken deler jeg den mail, jeg har modtaget med info om næste års Powerweekend på Comwell Rebild Bakker:

Kære Powerweekend-deltager

Det er nu lidt over en måned siden du var med til vores første Powerweekend.
Tusind tak for den utrolige energi, entusiasme og power, I alle udviste weekenden igennem! Vi nød så meget at være aktive med jer.
Og tak for al den fine respons, vi har modtaget.
Den weekendsucces bliver vi nødt til at gentage = )
Som lovet vil vi nu løfte sløret for, at næste Powerweekend bliver i weekenden d. 11-13. september 2015.

Prisen bliver 2195 kr. inkl. mere forplejning end i år samt mulighed for at vælge at træne lige fra fredag til søndag eftermiddag.
Programmet for weekenden er ikke helt færdigplanlagt endnu, men vi lover jer, at det bliver mindst lige så intenst som i år.
Tilmeldingen åbner d. 1. december. Der er kun plads til 75 deltagere, så hvis du vil med igen, så ring til Hotel Comwell Sport på tel: 98 39 12 22, og book en plads, men først fra d. 1/12-14.

Billeder fra Powerweekenden 2014

Er det kun mig, der ser den perfekte optakt til Copenhagen Half Marathon 2015 der finder sted weekenden efter? :-)

søndag den 9. november 2014

Status

Lilletåen er stadig hævet, men det er ikke længere nødvendigt med at tape tæerne sammen for at kunne holde ud at have sko på. Tør jeg tro på, at jeg snart komme ud at løbe igen???

torsdag den 6. november 2014

DM i kort og lang Trail

Som tidl. omtalt skal de første danske mesterskaber i trail afholdes på Bornholm. Der er tale om DM på både kort og lang distance, og de vil blive afholdt separat.

INFO FRA TEJN IF VEDR: DM:


Danske Mesterskaber Trail.

Tejn If afholder de danske mesterskaber i trail 2015, både på kort og lang distance.

DM kort trail afholdelse i forbindelse med Salomon Hammertrail Winter Edition - 17 Januar, distancen bliver 21 km.

Tilmelding her (Trail kort) : DM Trail kort

DM lang trail afholdelse i forbindelse med Salomon Hammertrail - 1-2 Maj - distancen bliver 50 miles.

Tilmelding her (Trail Lang): DM Trail lang

De danske mesterskaber afholdes såvel i seniorklassen som alders inddelte mesterskaber. Det sidste betyder at du kan løbe om de danske mesterskaber i din aldersklasse.

Ønsker du at deltage i DM, skal du sikre medlemskab af en løbeklub under Dansk Atletik Forbund. Du finder klubberne på DAF's hjemmeside.

Tilmeldingen til DM Trail er åbnet

Vi har lavet følgende FAQ:

Skal jeg være medlem af en klub, som er medlem af DAF, for at deltage ved et DM ? : JA

Skal jeg løbe i en klubtrøje under et DM ? : JA

Hvis min klub ønsker at arrangere DM, skal den så være medlem af DAF : JA

Behøver jeg at være medlem af en klub og tilmeldt DM for at løbe f.eks Salomon HammerTrail 2015 ?: NEJ, du kan altid deltage i løbet, hvis arrangøren udbyder det. (Salomon HammerTrail gør) - men du kan ikke løbe om DM

Skal DM altid afholdes på Bornholm fremover ?: NEJ, fra 2016, kan alle klubber under DAF ansøge værtskab om DM.

Er det Tejn IF, som ejer DM ?: Nej, det gør DAF.

onsdag den 5. november 2014

Frustration!

Jeg hviler endnu :-(

Det tog 3 dage for hævelsen på oversiden af forfoden at falde, og jeg må indrømme, at jeg har fået lidt mere respekt for omfanget af skaden. Lilletåen er stadig meget øm, og jeg taper den sammen med tåen ved siden af hver dag, før jeg går på arbejde. Som det fremgår af billedet, ser den ret grim ud med et voldsomt hævet grundled. Jeg har stadig ikke fået undersøgt, om den er forstuvet eller brækket.





torsdag den 30. oktober 2014

Endnu et afbud til løb

Min venstre fod er noget hævet i dag, så det bliver til en hviledag. Faktisk ligner den lidt en klumpfod. Jeg har langt om længe mindre ondt, når jeg er på arbejde. Kan ligefrem holde ud at have sikkerhedssko på alle 8 timer. Så der er bestemt fremgang, hvis jeg ser bort fra hævelsen, men da det selvfølgelig er en form for udmelding fra kroppen, vælger jeg det sikre kort og holde mig i ro. I hvert fald i dag...

D. 9. november skulle jeg have løbet 1. del af Trailman - Garmin Winter Trail Cup, men det er overhovedet ikke realistisk, at min fod vil kunne blive presset ned i en trailsko og langt mindre kunne klare belastningen af at løbe i kuperet terræn. En ting er flad landevej med hul i skoen, noget helt andet er trail!!

Det bringer mig på randen af en mindre depression at skulle aflyse det 4. løb pga. en klodset adfærd. Der er kun én ting at gøre: at se frem mod sæsonen 2015. Den kan nærmest ikke blive værre end 2014! 


onsdag den 29. oktober 2014

NYC Marathon på søndag

På søndag løbes NYC Marathon (New York City Marathon) med start kl. 15.30 dansk tid. Løbet vises på Eurosport og kommenteres af landsholdsløber Henrik Them. Han har skrevet flg. oplæg til løbet:

På søndag er der NY maraton. Husk at se med på EUROSPORT fra 15.30, hvor jeg speaker løbet live. 
NY maraton er en løbefest ud over det normale. Løbet har sammen med London det største budget, og kan dermed tiltrække de bedste løbere. Løbeter i top tre over de største ting man kan vinde. På niveau med London, og lige under OL.
Ligeledes markere NY sig med ikke at have "pacemakere" dvs. det er løber imod løber. Langt de fleste store løb i dag har folk der kan sætte tempoet helt op til 30 km inde i løbet. Men det er ikke tilfældet her, og det giver løbet en helt anden form for dynamik.

Vi har ( igen) i år et stærkt felt samlet.

* G. Mutai. Den forsvarende mester ( vandt i 2011, 2013. obs. der var ingen maraton løb i 2012) og har løbsrekorden, stiller til start. Han løb sindsyge 28.38 på de sidste 10 km da han vandt i 2011.
* Wilson Kipsang. Manden, der havde verdensrekorden indtil Kimetto slog den i Berlin, stiller til start. Kipsang vandt London i ny løbskekord tidligere i år i 2.04.29. Et løb, hvor han bare var et niveau over alle andre. Han skulle havde løbet NY i 2012. Er nok pt. den bedste maraton løber i verden.
* Stephen Kiprotich fra Uganda er Verdensmester og Olympisk mester. Han har endnu ikke løbet hurtigere end 2.08. Men er stærk i mesterskabsløb, hvor tempoet ofte er mere ujævnt. Derfor en outsider i NY.

*Af amerikanske løbere har vi vinderen af Boston (Meb) til start. Det var fuldstændigt vanvittigt at han kunne vinde det løb. Han vandt iøvrigt NY i 2009. Den hurtigste lokale løber sidste år var Ryan Vail ( løb 2.10) stiller ligeledes til start. Se hans promo video via linket

* Min ven Lars Budolfsen stiller også til start. Jeg HÅBER virkelig han kommer godt igennem. Ruten er ikke den hurtigste. Men Lars har en evne til altid ramme dagen når det gælder. Hvilket er ekstraordinært.

* Der er selvfølgelig også fokus på Caroline Wozniacki. Vores tennis dronning der løber maraton for første gang. Jeg synes det er super sejt hun tager udfordringen op. Hun har igennem mange år trænet hårdt, så selvfølgelig kan hun også løbe 42 km. Tror ikke hun har de store tidsmål, så mon ikke det bliver en "rolig" tur rundt i gaderne med massiv opbaknining fra publikum. Jeg håber hun nyder hver en meter. Selvom det selvfølgelig nok skal blive hårdt på et tidspunkt. Det er det jo for alle:-)

tirsdag den 28. oktober 2014

Det fungerer :-)

Hullet i skoen fungerer rigtig godt, og nu kan den dumme tå ikke længere stoppe mig fra at løbe. 12,3 km i dag. 

Note til mig selv: når man løber om eftermiddagen, er det en god idé at tage refleksvesten på, for det bliver hurtigt mørkt!


mandag den 27. oktober 2014

Hug en hæl og klip en tå

Desperate tider kræver desperate handlinger, så nu har et par af mine løbesko måtte lade livet, så jeg kan løbe igen. Jeg ved ikke, hvorfor jeg fik idéen med at klippe hul i mine sko, men det virker :-) Jeg er startet ud med 9 km rolig tur uden problemer. Nu skal de efterfølgende timer vise, om det også var en klog beslutning.

Det hævede område er klippet fri, dvs tå + 1 cm under tåen. Tåen blev derefter tapet op, og 2-layer sock fra Newline holdt foden varm trods den øgede ventilation.
Klar til at LØBE


søndag den 26. oktober 2014

Status på lilletåen

En hurtig opdatering vedr. min tå: Den er stadig størrelse oversize og passer ikke i mine sko :-( 

Et forsøg på at sammenligne de 2 små tæer. Vi kan nok hurtigt blive enige om, at tåen på venstre fod (som så er til højre på billedet) ikke har det helt godt endnu :-(

DAF anerkender DM i trailløb

Stort tillykke til Tejn IF der endnu en gang er foregangsmænd/kvinder for et nyt DM indenfor løb/ultraløb. Den bornholmske klub blev i går tildelt det første danske  mesterskab indenfor kort og lang trailløb, og jeg kan ikke forestille mig et bedre sted til debuten. DM vil blive afholdt i forbindelse med Salomon Hammer Trail 2015 d. 1.-2. maj.

Her er pressemeddelelsen fra Tejn IF:
Tillykke Trail Danmark – De Danske Mesterskaber er i hus.
Efter 2 års ihærdigt arbejde bliver Salomon HammerTrail 2015 første udgave af de Danmarks Mesterskab (DM) i trail løb.
Dansk Atletik Forbund - DAF - har lørdag eftermiddag d. 25 oktober givet sit endelige tilsagn om et DM ved den årlige konference i Middelfart. Det var med stort flertal at trail blev budt velkommen i DAF regi. De kommende mesterskaber bliver på distancerne: Trail kort (20-30 km) og Trail lang (70-90 km) – som bliver betegnelsen i DAF regi.

"Et DM løfter sporten og det vil komme alle trailløbere til gode, idet arrangørerne bl.a får et rammeværk at efterleve på internationalt niveau - udtaler Jakob Vestergaard (Tejn IF) og fortsætter:" Udarbejdelsen af ansøgningen har været delt med to andre løbsarrangører, Simon Grimstrup (Thy Ultra Trail) og Christian Madsen (NDURE TRAIL 50/100 km) og ikke mindst Brian Larsen og Dorte Dahl fra landsholdet - det er vi meget glade for og det er også deres fortjeneste at vi har fået et DM idag".

Mange ting er nye i dansk trail, ikke mindst at der skal etableres et landshold. Et DM vil uden tvivl være stedet hvor landsholdsemner kan findes og løberne kan vise sit potentiale.

Dorte Dahl udtaler følgende om et kommende DM: ”Som trail ultra løber og koordinator for ultra trail landsholdet er det dejligt, at vores sport bliver bekræftet som seriøs og mesterskabsegnet. Vi har stadig en opgave i at bibeholde kvaliteten af de trail løb, der arrangeres og her er Salomon HammerTrail løbene et rigtig godt eksempel og derved en værdig DM arrangør”.

Tejn IF har været pioner på trail rejsen, som de selv startede for 6 år siden og det ligger naturligt at klubben afholder de første danske mesterskab. HammerTrail tog fart efter blot et enkelt år, da Salomon blev involveret og har været med på rejsen de sidste 5 år. Lene Møller (Tejn IF) udtaler: ”Samarbejdet med Salomon har bidraget positivt til udviklingen af HammerTrail, løbet har fået et præg, karakter og ikke mindst standard af internationalt niveau”.

Der er Ingen tvivl om at partnerskabet mellem Tejn IF og Salomon har haft og har stor betydning for trailsporten i Danmark, herunder HammerTrail. Mange nye løb er skudt op, i forlængelse af Salomon HammerTrail (Salomon Trail Tour), hvilket blot udvikler sporten og øger kvaliteten. Kim Sørensen fra Salomon fortsætter: ” Salomon HammerTrail er et flagskib i dansk trail, et DM er helt sikkert med til at udvikle sporten og det unikke ved Salomon HammerTrail er, at det ikke udelukker bredden af danske trailløbere – tværtimod, hvilke de to DM distancer også viser”.

For godt to måneder siden satte parterne sig ved forhandlingsbordet og helt uafhængigt af det netop besluttede DM, har parterne indgået en ny 5 årlig aftale. Kim Rasmussen (Tejn IF): ”Vi ønsker hele tiden at forbedre kvaliteten og indholdet af vores løb på Bornholm og en godkendelse af et DM fra DAF’s side og en forlængelse af aftalen med Salomon, er en anerkendelse af vores arbejde gennem mange år. Det er vi glade for og glæder os til afholdesen af de første Danske Mesterskaber i 2015. Vi stopper ikke her, vi har nye tiltag undervejs som skal modnes yderligt, inden de iværksættes”.

Det er ikke kun i Danmark - Tjen IF har flyttet grænser, vores skandinaviske naboer har henvendt sig og spurgt indtil DM og ønsker mere viden om indholdet af DM i Danmark, Jakob Vestergaard afslutter: ”Det er fantastisk at vi fik to distancer, noget DAF’s medlemmer værdsatte, da løb skal være for alle og ikke for de få. Vi er første nation i norden som får et nationalt mesterskab og vi har fået flere henvendelse fra vores naboer om rejsen Tejn IF har gennemført. Der vil helt sikkert være en række spørgsmål om det kommende DM, de skal alle besvares, men i dag er en festdag og det skal nydes. Vi sidder netop nu 60 trailløbere, Salomon og Tejn IF i klubhuset på Bornholm og afholder årets trailcamp, dem vil vi i første omgang feste med, men vi siger meget gerne: TILLYKKE TRAIL DANMARK”

lørdag den 25. oktober 2014

Ny dansk rekord

Brian Arreborg Hansen satte i dag ny dansk rekord i 6 timers løb, da han nåede 87,159 km under Cph 6 hour Run i Albertslund. Med kort varsel var den normale rute flyttet pga. oversvømmelse omkring Tueholm Sø, men alligevel kunne ALOT tilbyde en DAF-opmålt rute, hvilket er påkrævet for at få anerkendt rekorden hos DAF.

Jeg har omtalt Brian i et tidl. indlæg og siden 12RUN har Brian løbet flere flotte resultater hjem: Stockholm Ultramarathon 100 km 07.14.21 - Berlin Marathon 02.32.33 - Sydkyst Marathon 02.41.23 - Palma Marathon 02.37.03 og så dansk rekord i dag. De 4 resultater er altså opnået indenfor den seneste måned!!

Resultatet i Stockholm betød, at Brian blev udtaget til VM 100 km i Doha d. 21. november, og jeg er meget spændt på, hvad han kan præstere mod de allerbedste.

Podiet Cph 6 hour Run 2014

torsdag den 23. oktober 2014

Copenhagen Half Marathon 2015

For et par dage siden annoncerede Dansk Atletik Forbund et nyt halvmarathon i Købehavns gader d. 20. september 2015.

Løbet vil blive arrangeret i samarbejde med Sparta, der vælger at nedlægge Powerade Halvmarathon for at give plads til det nye løb.

DAF tager afsæt i VM Halvmarathon 2014, der blev afholdt med meget stor succes, og man håber på IAAF Gold Label, hvilket bl.a. kræver deltagelse af international elite på højt niveau.

Tilmeldingen åbner 1. december. Der er endnu ikke offentliggjort en pris for startnummer, men mit bud er, at det bliver på niveau med VM, dvs. 500-600 kr.

Løbets hjemmeside


tirsdag den 21. oktober 2014

6 dages løb i Norge

D. 5.- 11. juli 2015 afholdes Norges første 6 dages løb Jessheims 6-dagers. Det er Bjørn Hytjanstorp, der står som arr. og derfor tøver jeg ikke set sekund med at anbefale løbet, hvis man har lyst til at prøve kræfter med den ultimative distance indenfor timeløb. 

Begge danske rekorder er sat i Göteborg 2009, så det er måske på tide, at nogen retter et angreb på dem? Jeg har kvindernes rekord med 588,560 km, mens Lars Skytte Christoffersen bragede igennem med 853,370 km, der på daværende tidspunkt også var nordisk rekord. Den er nu på norske hænder hos Trond Sjåvik med 892,628 km, løbet i Ungarn 2014.

Sidste dag for tilmelding er 4. maj 2015, og prisen for løb inkl. fuld forplejning er 3200 no. kr.

mandag den 20. oktober 2014

Status

Til min store glæde har jeg fået afsat alle 3 startnr. til løbere, jeg kender. Alle løb er meldt udsolgt, så begge parter har fået glæde af salget. Jeg har ikke mistet penge, og de har fået en plads i feltet.

Status på foden er, at oversiden er hævet, og blødningen fylder halvdelen af foden. Det er en pine at have sko på, fordi det trykker på lilletåen. Mine crocs har endnu en gang fået et comeback...

Det har virkeligt været et møg-år med hensyn til skader i venstre fod!! 2 uforskyldt og 1 selvforskyldt. 

Jeg var ellers kommet godt i gang, takket være Skechers Ultra. Dem er jeg virkelig blevet glad for at løbe i. 

søndag den 19. oktober 2014

Det kedelige, men fornuftige valg

Min fod har det absolut ikke bedre i dag, og jeg har derfor valgt det eneste logiske: at trække mig fra årets 3 sidste løb. 

Jerk Langer har købt mit startnummer til Matador Marathon, så det er dejligt at jeg "erstattes" af en løber, jeg kender. Det er faktisk Jerk, der i forbindelse med salget fik mig overbevidst om, at jeg bør droppe alle 3 løb. Oprindeligt havde jeg kun planlagt at fravælge Matador Marathon og Grenaa 6 timers løb, mens jeg ville give Holger Danske Strandvejs Marathon en chance. Men Jerks konstatering af "en grim lilletå med tilhørende blødning i mellemfoden" fik mig til at være realistisk. Jeg ved jo godt, at han har ret, når han skriver, at jeg bør give foden ro (også pga. de andre problemer) og træne på romaskine og crosstrainer i den kommende tid.

Mit mål er jo slet ikke at løbe mange marathonløb, men at blive klar til næste års ultraløb, og i særdeleshed Thames Path 100 d. 2. maj. 



lørdag den 18. oktober 2014

ØV ØV ØV

Nu er jeg endelig kommet godt i gang med træningen, og så præsterer jeg at hamre lilletåen ind i en dørkarm med fuld kraft. Jeg kan ikke holde ud at have sko på, for lige nu ser foden således ud


mandag den 13. oktober 2014

Fremgang

Det er SÅ fedt, at jeg endelig begynder at mærke markant fremgang. Sidste uge kunne jeg træne 5 dage uden de store gener, dvs. 2 hviledage som så til gengæld var sammenhængende, og det blev ialt til 76,6 km. Benene restituerer igen hurtigt. Det sidste, tempoet, kommer forhåbentligt snart.

I november måned skal jeg deltage i 2 marathonløb samt 1 6 timers løb. Det er urealistisk, at jeg kan levere gode resultater (efter min egen målestok = tidl. resultater), men det har jeg det fint med. Jeg forventer først at være tilbage for fuld styrke i 2015. 

søndag den 12. oktober 2014

Mine nye løbesko

Mine nye løbesko fra Skechers kom i går, så nu er min skokollektion "eksploderet" til 3 par :-)

Fra ve. Ultra, Ultra Nite Owl, Ride 3

Som det fremgår af billedet er Ride 3 (til hø) meget anderledes opbygget end Ultra,
så det er lidt af det vildt sats at købe skoen uprøvet.


Ride 3 er beregnet til mine kommende tempoture, men indtil videre holder jeg mig stadig til at øge distancen. Det er stadig en hårfin balance mellem at træne det, jeg gerne vil, og lade foden få ro. Min rettesnor er simpelthen, hvor ondt gør det, når jeg går uden sko? 

torsdag den 9. oktober 2014

Lidt om sko og glæde

Jeg er stadig på jagt efter de "rigtige" sko, velvidende at det, der er rigtigt for andre, ikke nødvendigvis er rigtigt for mig og den anden vej rundt. 

Men de folk, der har anbefalet mig Skechers GoRun Ultra har måske alligevel fat i noget. Siden jeg kom hjem fra HCA Marathon, har jeg kun løbet i denne sko. Jeg tog chancen på marathon-messen og købte et par med hjem, alene på fornemmelse af at gå i dem. Mit første indtryk er meget positivt, og derfor valgte jeg at kaste al skam overbords og kontakte en løbe-bekendt indenfor Skechers. 1 par sko er jo ikke nok nu, hvor jeg igen løber næsten dagligt, men pengene hænger ikke på træerne i Birkerød. Faktisk er de ved at falde af pga. de sidste par weekenders "morskab" :-)

Til min store glæde fik jeg tildelt en rabat ved køb af de 2 par sko, som jeg var interesseret i: Skechers GoRun Ride 3 samt den refleksgivende udgave af Ultra, nemlig GoRun Ultra Nite Owl. Med 3 par nye løbesko på hylden er der åbnet op for efterårstræningen.


Jeg har i høj grad genfundet glæden ved at løbe. Det går ikke så stærkt tempomæssigt endnu, som jeg kunne ønske, men distancen bliver længere og længere. Og bedst af alt mærker jeg igen følelsen af frihed, glæde og overskud, når jeg tager skoene på. Det er ikke længere en kamp at komme afsted. Først nu, hvor jeg er ved at være oven vande, kan jeg for alvor se, hvor hårdt alt i forbindelse med Helsinki-løbet ramte mig. Jeg ved ærligt talt ikke, om jeg var kommet tilbage igen som løber, hvis det ikke var pga. de mange positive tilkendegivelser, jeg får fra jer læsere (især når jeg møder jer der, hvor det gælder - til et løb) samt den vedvarende opbakning fra Newline. Bloggen har også givet mig et fast holdepunkt, så stor tak til jer der stadig hænger på :-)


tirsdag den 7. oktober 2014

Fotoalbum

Jeg skal lige have rundet Powerweekenden af, og fra i morgen kommer det igen til at handle om, hvordan det går med min træning.

Karen Lyager Horve har lagt et album med 374 billeder fra Powerweekend HER
Hvis man ikke orker at se hele albummet, er her et lille udpluk:


Gruppefoto

Infomødet

Infomødet

Late night walk/run

Vi var 2 ultraløbere, Steen fra Hjørring og mig. Vi kendte ikke hinanden på forhånd, men det fik Karen klaret ved en hurtig introduktion, hvorefter hun forlangte et fælles foto :-)

Opvarmning til trailløb

Op i et træ - og hurtigt!

Træning i at løbe nedad

I fuld fart og jeg nyder det :-)

Meget charmerende med de løse får i Rebild Bakker

Stretcing

De bolde ser lette ud. Det er de ikke!
Kast i luften, grib og ned i squat.