torsdag den 3. juni 2010

Småting omkring GUCR

Turberetningen er slut, og jeg håber, at i har fået en fornemmelse af selve løbet. I dag vil jeg komme ind på nogle af de punkter, der bekymrede mig før løbet. Rygsækken: Jeg løb med Deuter 10 l., og det fungerede upåklageligt. Den lille rygsæk kunne være inde under det regnslag, jeg løb med det meste af lørdagen. Naturligvis var det lidt besværligt at skulle tage rygsækken af, hver gang jeg skulle bruge noget i den, men det blev i høj grad opvejet af, at jeg ikke fik problemer med kulde over lænden. Bortset fra to små røde mærker på kravebenene, havde jeg ingen gener efter 240 km løb. At finde vej: Der var flere steder, hvor jeg var i tvivl, og hvor jeg var tæt på at løbe forkert, men hver gang var jeg heldig, at der dukkede en løber op foran mig eller bag mig, så jeg kunne se, at jeg var på rette vej. Et enkelt sted, hvor vi skulle løbe en omvej på en alm. vej samt ned af en markvej, fik jeg selskab af engelske Glen, der gik ned i tempo for at få mig godt igennem, til vi var nede ved kanalen igen. Fald: Det lykkedes at fuldføre uden at falde!!! Et par gange snublede jeg i mørket, og et par gange vred jeg om på foden med et par min. ømhed til følge, men det var alt. Det i sig selv er jo en imponerede præstation :-D Efter løbet: Jeg har ikke sovet mere end vanligt om natten, men jeg har da nappet en enkelt eftermiddagslur oveni. Jeg har haft lidt svært ved at samle mig om ting de første par dage. Tankegangen har været lidt springende, men det er vist ovre nu. Jeg har slappet af og ikke lavet noget fysisk krævende. Rengøringen venter stadig... Jeg har med vilje holdt min kalender næsten blank i denne uge. Bortset fra besøg af Jesper samt et interview i går og i dag har jeg ikke været socialt anlagt. Jeg har spist og drukket, hvad jeg har haft lyst til, hvilket betyder, at jeg allerede har taget de par kg, jeg tabte under løbet, på igen ;-) Distanceløb kontra timeløb: Undervejs tænkte jeg på forskellen: timeløbene slutter på et bestemt tidspunkt lige meget hvor langt, jeg har løbet. Distanceløbet forsætter, indtil jeg er i mål, og så er det op til mig selv hvor lang tid, det skal tage! GUCR foregik i et smukt landskab, men ærligt talt så så jeg ikke ret meget af det efter 60-70 km. Når man begynder at blive træt, ser man kun 2-3 meter frem og ikke ret meget til siderne! Der er langt flere ting, der skal forudses, når man løber distance med så langt mellem depoterne. Forplejning, tøj, natlys osv. Det var mit første distanceløb, og jeg har lært mange ting, som jeg vil kunne bruge, hvis jeg får lyst til at prøve igen, men foreløbig glæder jeg mig til næste løb, som er et timeløb. Musik: Jeg løber ofte med musik under min træning, men jeg brugte slet ikke min mp3 under løbet. Jeg nød stilheden omkring mig. Men generelt bruger jeg ikke musik sent i ultraløb. Jeg bliver simpelthen irriteret af lyden, når jeg er træt. ------------------------------------------------------------- En lille update omkring knæet: det er blevet lidt bedre, men jeg kan stadig ikke bøje det 90 gr. uden smerter. Jeg har været ude at gå en lang tur i dag, og jeg kan nu gå uden at humpe, når knæet er varmet op. Så det skal nok blive godt igen, hvis jeg forholder mig lidt i ro og er tålmodig, og vi ved nu, at tålmodighed er en af mine stærke sider. Hmm hmm... ;-) .

2 kommentarer:

  1. Hej May-Britt, som så mange andre er jeg imponeret af din flotte præstation, jeg fulgte med i hver eneste sms, der dukkede op på sitet. Tak for det. Jeg har undret mig over, hvordan det kan være, at løberne ikke følges ad? Jeg ville tænke, at der var store fordele ved at være i det mindste to om at finde vej osv. Så hvordan kan det være, at I ikke forsøger at følges med hinanden, sådan som du jo havde stor glæde af til sidst i løbet?
    Mange hilsner Kirsten F

    SvarSlet
  2. Det er næsten umuligt at følges ad på så lange løb, da man har op- og nedture på forskellige tidspunkter. Man må løbe sit eget løb i sit eget tempo for at komme igennem. Kæmpe når det er svært og udnytte når man er ovenpå.
    Vinnie og jeg kunne følges ad, fordi vi begge gik, men hvis man heller ikke har overskud til at holde et OK tempo, når man går, kan man sagtens blive hægtet af alligevel.

    SvarSlet