Min pinse blev lidt anderledes end forventet. Jeg havde jo regnet med at skulle køre over Fyn og få foretaget en løbetest, der skulle danne basis for min fremtidige træning. Det blev desværre aflyst i sidste øjeblik, og jeg stod derfor uden test og uden træningsplan hen over weekenden. Jeg har en 10 km rundstrækning, som jeg løber, når jeg besøger min søn, og jeg valgte derfor at løbe en rolig tur hver dag, selv om det er på tide at genoptage træningen i et hurtigere tempo.
Jeg var til fysioterapi mandag, og der er stadig en anelse hævelse på ydersiden af højre fodrod, men det er ikke noget, der hindrer mig i at træne. Behandlingen forsætter dog et par gange endnu, så jeg er sikker på, at det ikke vender tilbage.
Jeg er begyndt at tænke en del over min beslutning om omlægning af min træning. På den ene side nyder jeg at vide, at jeg kan overskue den planlagte træning, selv på dage hvor jeg er træt. Oftest er det klaret på under 1 time. På den anden side savner jeg de lange, rolige ture, der giver tid til eftertanke, drømme eller bare at føle glæde ved at løbe. Et kick jeg endnu ikke har oplevet under den nuværende træningsform.
Og jeg indrømmer, at efterhånden som ultrasæsonen er kommet i gang for alvor, så savner jeg at løbe med! Ikke timeløb (6 eller 24 timers løb) men for pokker hvor kroppen og hovedet længes efter at løbe et distanceløb. Sådan helt uden fokus på tid, tempo eller placering. Bare at være med...
Og det rumsterer da i hovedet, at min PR på marathon er opnået via udholdenhedstræning til GUCR i 2010, ikke via intervaltræning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar