mandag den 8. september 2014

Skagen Odde Ultratrail 30 km

Jeg havde den skønneste tur til Skagen. Foden holdt. Konditionen rakte hele vejen. Vejret var perfekt. 2 døgn med mine børn, svigerbørn og barnebarn var det allerbedste :-)

Som lovet lagde jeg billeder ud på Instagram undervejs, men billederne kan slet ikke retfærdiggøre den smukke natur, som jeg løb i. Først gennem havneområdet, efterfulgt af stejle klitter, videre over de skønneste lyngområder (jeg elsker lyng), tværs over Jyllands top til depotet ved Ruths Hotel med små sandwich, chips, kage, vand, energidrik, cola osv. Her manglede ingenting. Videre på stranden, mere lyng, en troldeskov, lidt asfalt, forbi Grenen, over Drachmanns Grav og det sidste stykke mod mål. Det tog mig 3.33.43 at komme igennem. Bestemt ikke stærkt, men ingen kriser trods manglede træning og næsten intet at mærke i foden. Det var i høj grad en succesoplevelse. 

Som en ekstra bonus mødte jeg Jan Sørensen fra Sæby i målområdet. Jan mødte jeg i august 2007 til mit første 24 timers løb, og det er altid lidt specielt for mig at møde løbere fra dengang, jeg var "rookie" indenfor ultraløb :-)

Som I ved, er jeg en glimrende indikator for, om en rute er ordentligt afmærket, og jeg var ikke i tvivl én eneste gang. I mål blev der grillet pølser, og der var igen et fyldt depot. Bestemt et løb, jeg vil anbefale.


I depot ved Ruths Hotel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar