mandag den 22. december 2014

Et svært valg



Jeg har været nødsaget til at trække min start i Thames Path 100 tilbage, primært af økonomiske årsager. En ekstra udgift på 50.000 kr. trækker et spor de kommende 6 mdr. og da jeg også skal til Paris i april, måtte jeg træffe et valg. Thames Path refunderede hovedparten af startgebyret, så mit tab kun er på 35 pund.

Derfor er jeg nu på jagt efter nye ultra-udfordringer i foråret, for i den retning er intet ændret. Jeg opdagede ved en tilfældighed, at Als Rundt 100 km bliver afholdt i 2015 (det løbes kun hvert 3. år), men desværre er det allerede udsolgt, og der er venteliste. At jeg alligevel står på startlisten, skyldes vist en teknisk fejl, for i følge den auto-fremsendte mail skal jeg vente med indbetaling, til jeg hører nærmere. Jeg har forsøgt at få kontakt med arr. via mail og sms uden held, og derfor vælger jeg nu at se bort fra løbet. Jeg vil under alle omstændigheder ikke planlægge mit forår efter en venteliste. 

Jeg overvejer meget at løbe et 12 timers løb. Der vil bliver afholdt 2 stk. i løbet af foråret: 24 Timer Ved Havet  i Jylland samt 12RUN på Sjælland. Datoen for 12RUN er endnu ikke offentliggjort, men tid og sted forventes klar i begyndelsen af 2015. 

Jeg er allerede tilmeldt Gendarmstien 58 km, og jeg har også Copenhagen Ultramarathon 50 km på tegnebrættet, men her er datoen for 2015 heller ikke klar endnu, men det plejer at blive afholdt i slutningen af april.

Drømmen for 2015 er Trans Scania "På tværs af Skåne" i august - et løb på 246 km med få depoter og på egen hånd. Meget i stil med GUCR, men med en større tidsmargen: 60 timer til at gennemføre.

Deltagerne i Trans Scania 2015.
Boel De Geer (nr. 2 fra højre) er den eneste, der har fuldført løbet 3 gange.

2 kommentarer:

  1. Hejsa

    Jeg har tilladt mig at sende dig en invitation til en Trail gruppe på facebook. Der er mulighed for 56 km løb omkring det meste af Møn :)

    Glædelig jul
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise
      Tusind tak, den er modtaget :-)
      Desværre har jeg pt. problemer med at åbne filen, så jeg kan ikke se hvilken dato, løbet finder sted.

      Glædelig jul,
      May-Britt

      Slet